2023
100% Syrah.
Jordbund: Cornas-parcellen ligger i den vestlige del af appellationen i en højde af 380 m. Jordbunden er sur, sandet og gruset.
Vinifikation: Gæring i 4 uger med daglige "pump-overs".
Udbyttet er på kun 40 hl/ha.
Lagrer 14 måneder på eg (demi-muids 600 l.).
Natacha Chave har en tilgang, der kræver meget arbejde i marken og fortsat i kælderen, hvor kun den oprindelige gær benyttes, ingen enzymer, Ingen filtrering, ingen klaring og kun få sulfitter. Det passionerede arbejde har meget hurtigt givet hende en vis status i vin Verdenen. Et nyt top Domaine, der absolut skal følges. Og med et sådant efternavn (Chave), kan det kun gå én vej ... Fantastisk!
Vinene er allerede blevet berømte verden over, stilen er ekstrem rig og frugtig og alle sejl er sat til for at skabe terroir-vine, med så lidt indgriben som muligt. Aléofane er certificeret økologisk, der tilsættes svovl, men kun det absolut nødvendige.
NB. Meget begrænset part.
Profil
Marken ligger i den vestlige del af appellationen. Vinen blev tappet i november 2024. Cornas 2023 har en mørk lilla farve. Duften åbner med noter af violer, blommer, krydderier og kornblomster. Den er silkeblød og elegant på ganen. Balancen er i top og med alc. vol. på kun 12,5% er det en imponerende og rig vin. Den er meget tiltalende allerede, men vil vinde ved yderligere lagring, i kompleksitet og nuancer. Nydes i store glas til et stykke velhængt oksekød med trøfler.