CUVÉE TRADITION 2016
Druer: Chardonnay og Savagnin (vin de voile). 40 år gamle vinstokke.
Jordbund: Rigt indhold af kalk, ler og grå marl, fra kommunerne Passenans og Saint-Lothain.
Vinfremstilling: Afstilkning af druerne, begge sorter gærer hver for sig i brugte egetræsfade og stål.
Lagring: Savagnin med bærmen i 3 år (uden påfyldning) i ældre barriques, Chardonnay 3 år (med påfyldning) i tank.
Et mesterværk af en vin hvor duften præges af fantastiske oxidative indslag, hasselnødder, saltede citroner samt gule pærer. Der er også en fin note af karamel. Smagen er nærmest elektrisk og eksplosiv og samtidig silkeblød, vidunderligt modnet, solid og dyb vin, hvis gule frugt blander sig med noter af smuldrende æbler, salt og umami, nødder og mandler. Også her er den vidunderlige note af oxidation elegant integreret, der beriger vinen, som besidder en lang og nærværende eftersmag.
Server vinen ved 12 grader og nyd livet!