Kære Vinentusiast
Endelig har vi fornøjelsen af at invitere dig til Domaine de Piaugier smagning. Vi har importeret vinene siden 2008, og de har været blandt de bedst sælgende gennem tiden. Det giver rigtig god mening, da kvaliteten er tårnhøj med altid stabile, perfekte og elegante Rhônevine. Vi præsenterer hele 10 vine fra Piaugier, og tager dig rundt om appellation Sablet, som ligger få kilometer fra Gigondas. Jordbunden og klimaet er identisk, og alting handler om vin magerens formåen, hvor Jean-Marc Autran, placerer sig i toppen af vinproducenter fra det sydlige Frankrig. Traditionerne vedligeholdes, markerne dyrkes efter alle kunstens regler, og vinfremstillingen styres hvert år sikkert i mål i kælderen, med brug af både tank og fadlagring.
Markerne bevares i deres respektive ”lieux-dits” for at udtrykke hvert terroir, som landskabet omkring Dentelles de Montmirail har at byde på. Derfor skrives marknavnene også på nogle af etiketterne.
Vi skal smage La Grange de Piaugeier i både hvid og rød, Sablet Blanc som bekendt har vundet prisen for ”bedste hvidvin”, på Rhônevinfestival, 7 gange i alt. Sablet Rouge, samt de tre enkeltmarkvine ”Ténébi”, ”Les Briguières” og ”Réserve de Maude”. Topvinen Gigondas i to årgange,hvilket er nogle af de mest eftertragtede gemmevine.
I dag er Sophie og Jean-Marc’s datter Maude også trådt ind i produktionen, hvilket bidrager med nye ideer, specielt deres rene Cinsault, produceret som Sablet Rosé. Der er virkelig meget at se frem til torsdag den 10. september, hvor du samtidig får en anretning Charcuterie til vinene. Det koster 249 kr. at deltage og hurtig tilmelding anbefales.
Vi tilbyder samtlige vine med 15-20% rabat, og som ekstra bonus tilbydes der særskilt, ældre årgange af Gigondas, samt husets dyreste og mest prestigefyldte vin,”Réserve Alphonse Vautour 2020” på Magnum flaske. Réserve de Maude, Réserve Alphonse Vautour og Gigondas tilbydes kun i meget små mængder og vil blive fordelt ligeligt mellem dem som bestiller.
Programmet 10/9:
La Grange de Piaugier Vin de France Blanc 2025
Sablet Blanc 2024
Sablet Rosé Le Cinsault 2024
La Grange de Piaugier Côtes du Rhône 2023
Sablet Rouge 2022
Sablet Ténébi La Counoise 2022
Sablet Les Briguières 2022
Gigondas 2022
Gigondas 2021
Sablet Réserve de Maude 2019
Venlig hilsen Thomas, Genereux
TID OG STED
Torsdag d. 10. september 2026,
kl. 16:30 - 18:30.
Vesterbrogade 20b kld., 1620 Kbh. V.
Ring på dørtelefonen fra gaden.
Vi gør opmærksom på, at tilmelding til vinsmagningen er bindende og at deltagergebyret ikke refunderes ved afbud eller udeblivelse.